Tinget på Stene den 27. juni 1699:
Gudmund Jonsen Fjeerdrum indgaf et skjøte, som for retten ble opplest av dato 27. Jan 1699,hvor med han lader seg tilforhandle av sin broder Olle Jonsen, boende på Kalstad, en sæterløkke, som brukes under hans melte gård Fjerdrum, skylder årlig med byksel et skinn, etter befurde? vitners innhold.
https://www.digitalarkivet.no/rg200905256201962738forts.:
Bemelte Olle Jonsen Kaldstad, indgaf een obligasjon af dato 27. mars 1699 derudi benoteret det Niels Torsen haver laant af heermente Olle Jonsen reed penger = 100 rdlr. for hvike hans goodvillig laan, hand eer forsikret of udi wiedree pantsat sin paaboende gard Nygaard som skylder aarlig 10 Kalvskind med bøxel efter brefets videre innhold.
Tinget på Bø 8. mars 1700:
Povel Tolstad fra Waage Sogn, som fuldmegtig paa Olle Segelstads veigne af Gudsdal Sogn, lader stefne Olle Jonsen Kaldstad, for medelst et gaardekjøb, imello, ham og Olle Segelstad, efter stefningens videre indhold af dato 12. jan. 1700. Derimot til sagen at svare, møter Contraparten Olle Kaldstad og udi retten producerit een Contra Stefning af dato 8. febr 1700 for det andet hans skriftelige indleg af dato 6. marti 1700. Ellers fremstillede sig contraparten OLle Kaldstad, og for retten vedstoed og bekiente, det han hagde annammett paa det samme gaards kiøb 413 rdlr. Ofver alt dette efter edens oplæsning, fremstillede sig Citantens prov. Nafnlig Andders Redstad og Niels Stene, som begge 2de ved ed tilstaar, at Olle Segelstad og hans versøn, Olle Kaldstad, var forligt på begge sider at skiødet skulle Olle Kaldstad give Olle Segelstad, paa den sin beboende gaard Segelstad, for omnevnte 413 rdlr saadant som hand selv vilde, og om saa var at Olle Segelstad eller hans børn, skulle trenge at sette gaarden bort, da skulde Olle Kaldstad være samme gaard først tilbøden, fram for nogen anden. Citanten Olle Segelstad og Contraparten Olle Kaldstad, begierede at Sagen maatte optages til neste Sageting, til paa følgende dom efter loven, saa fremt di der inden den tid icke kand ofuer overenskomme, for uden vidre process og vitløftighet.
https://www.digitalarkivet.no/rg20090525620240Tinget på Sørbø 26. juni 1700:
Udi den sag mellom Citant Olle Segelstad contra Olle Kaldstad, som nest afvigt den 8. marti og til i dag den 26. juni 1700 til dombs blef optagen; Der om fremstillede sig for retten bemelte Olle Kaldstad og producerit et skiftebref, holdet efter hans og sin afdøde qwinde Kari Olsdatter, som er anførtge Olle Segelstads datter, de dato 8. april 1697, der udi benefnet, det hand og godagte datter, Aambjør Olsdatteer, er tilfalden jordegoeds udi Segelstad half anden huder jordegoeds. Olle Segelstad møtte ey efter opsettelsen og ey heller nogen Comparerit paa hans vegne til sagen at svare, undtagen Olle Segelstads søn, Elling Olsen, som der med nidted? vilde befatte sig, med mindre hans fader maatte bekomme skjøte paa gaarden Segelstad, ligenis som de var forligt om, Vider hafde hverken Citant eller Congtraparten i Retten at producere, eller at fremlege, mens Olle Kaldstaf vor endelig dom begierede.
Thi er saaledis for retten afsagt, at saa som indførte prov nafnelig Anders Reedstad og Niels Stene ved ed tilstaer, at Olle Segelstad og hans værsøn, Olle Kaldstad var forligt, at skjøtet skulle Olle Kaldstad gifue, Olle Segelstadm paa sin beboende gaard Segelstd, for disse indførte og vedstaaelig benefende 413 rdlr. Saadant som hand self volde; der af merkes ey noget grundverdigt, Ollle Segelstad og arfinger til nogen nøtte atkommer; uden først burde efterlevet og lovens foresigende fembte bogs 1 Cap fra pagine 701 og til pag 706 som der dfter lovgivers burde at fuldbyrdiges.; for det andet, atsom af indførte skiftebrefs efterseende, sees deer af oplysning at Olle Kaldstad daatter umyndige barn Aambiør Olsdatter, er tilfalden efter loven, halfanden hud jord i Segelstad, og sin fader der imot ligesaa meget. Saa sees icke, af lov ens indhold at Olle Kaldstad imot lovens foresigende bogstaver, kand eller bør at tilkomme, at selge eller bortskjøte det fra sit barn, som hand self ey eyende er; som udi lovens femte bogstzav 2 cap 2 articul fra 707 og til 758temsverdigt at ihukommers; af forberørte Circumstanser kan bemelte Ollle Segelstad paastående pretentioner, neermede paa gaards kiøbet Segelstad, icke at efgterfølges: mens for lovmessigt, at Olle Segelstad og arfinger, at tage de benefnet 413 rdlr tilbage igjen af Olle Kaldstad og efter dags at nyde og beholde deris beboende gaard Segelstad til brugs og besidelse og Olle Segelstad sambt hustrus bøxelrett uforandret deris lifstid, efter lovens 3de bogs 14 cap 10 article pag 4924.
https://www.digitalarkivet.no/rg20090525620247